Hvad er autisme?
Autisme er en neurobiologisk udviklingsforstyrrelse, der påvirker kommunikationsevnen, sociale interaktioner og adfærd. Autisme spektrum forstyrrelse (ASF) er en paraplybetegnelse, der inkluderer en række forskellige diagnoser, som alle har visse fælles træk. Det er karakteristisk for personer med autisme at have vanskeligheder med at forstå og anvende både verbale og nonverbale kommunikationssignaler, såsom kropssprog, mimik, og tonefald. De kan også have svært ved at forstå social interaktion og at danne relationer til andre mennesker. Endelig kan der være visse adfærdsmæssige stereotypier og rutineprægede mønstre, som kan virke bizarre for omgivelserne.
Autisme er en forholdsvis almindelig tilstand, som anses for at påvirke omkring 1-2% af verdens befolkning. Desuden er der muligvis mange mennesker, der har autisme, men som ikke har fået en diagnose. Tidligere var det sandsynligvis mere udbredt at have udfordringer uden at få en diagnose.
Årsager til autisme er endnu ikke fuldt ud forstået, men forskning indikerer, at der kan være en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer, der spiller en rolle. En del af beviserne for genetiske årsager kommer fra undersøgelser, der har vist, at autisme er mere almindelig i visse familier. Derudover kan eksponering for visse miljømæssige faktorer, såsom prænatal stress og infektioner, øge risikoen for autisme. Der er også nogle undersøgelser, der tyder på, at visse faktorer under fødslen, såsom komplikationer og fødselstraumer, kan øge risikoen for at udvikle autisme senere i livet.
Forskning peger også på, at autisme skyldes en forskellig måde, hjernen behandler information på. Personer med autisme kan have en anderledes tænkning og sansning end personer uden autisme, hvilket kan påvirke deres evne til at forstå og navigere i verden omkring dem.
Det er vigtigt at understrege, at autisme er en medfødt tilstand, og at det ikke er noget, som kan helbredes. Dog er det muligt at lære strategier og metoder, som kan hjælpe personer med autisme med at leve et godt liv og klare hverdagen bedre.
Hvordan ser autisme ud?
Autisme kan have en bred vifte af adfærdsmæssige træk, og ikke alle personer med autisme udviser de samme symptomer eller på samme måde. Dog er der nogle fælles træk, som kan være karakteristiske for personer med autisme.
Mange børn og unge med autisme kan have svært ved at forstå sociale situationer og samspil med andre. De kan have problemer med at læse og tolke ansigtsudtryk, kropssprog og andre non-verbale signaler. De kan have svært ved at forstå og efterleve uskrevne regler i sociale situationer og have udfordringer med at forstå og anvende ironi, sarkasme og dobbelttydighed i kommunikationen. Nogle personer med autisme kan have en tendens til at tale meget og om emner, som de er optaget af, uden at tage de nødvendige hensyn til lytteren, for at samtalen bliver gensidig.
Mange børn og unge med autisme kan også have særinteresser og ritualer, som de følger meget strikst. De kan have svært ved at ændre rutiner og kan blive meget påvirket, hvis noget ikke foregår som forventet. De kan også have en tendens til at samle på bestemte genstande eller besætte sig med bestemte emner eller temaer.
Personer med autisme kan også have udfordringer med sensorisk bearbejdning, dvs. hvordan de opfatter og tolker sanseindtryk som lugte, lyde, lys og berøring. Nogle personer med autisme kan være meget følsomme over for sanseindtryk, mens andre kan have brug for ekstra stimulering for at kunne registrere sanseindtryk.
Endelig kan personer med autisme have en tendens til at få stærke interne følelsesmæssige reaktioner, som kan være svære at håndtere og udtrykke på en hensigtsmæssig måde. De kan også have udfordringer med at regulere deres følelsesmæssige tilstand, hvilket kan føre til udbrud, frustration og/eller tilbagetrækning fra sociale situationer.
Det er afgørende at forstå, at personer med autisme er unikke og kan have forskellige adfærdstræk, der kan variere i forskellige miljøer og situationer. Udover autisme kan andre faktorer også spille en rolle, såsom intelligensniveau, personlighed, sociale omstændigheder, familiære relationer, skolemiljø og mere. Derfor er det vigtigt at undgå at generalisere eller sammenligne personer med autisme og i stedet fokusere på, hvordan autisme påvirker hver enkelt person.
Hvilke udfordringer har børn og unge med autisme?
Børn og unge med autisme oplever hverdagen og deres omverden på en helt særlig måde, som adskiller sig fra neurotypisk udviklede børn. For nogle kan situationer som forekommer os at være banale, føles overvældende og kaotiske, og det kan være svært at navigere i de krav og forventninger, som samfundet stiller til dem. Det kan påvirke deres evne til at danne og opretholde relationer med andre mennesker, deres evne til at kommunikere og deres måde at forholde sig til verden på. Det kan føre til frustration i sociale og interpersonelle situationer, og medføre en oplevelse af isolation og ensomhed. Selv sanseindtryk kan opleves fundamentalt anderledes, hvor for eksempel en simpel berøring kan føles smertefuld, mærkelig eller ubehagelig, mens en høj lyd kan virke lige så overvældende som en eksplosion. Personer med autisme kan have svært ved at filtrere og forstå de mange forskellige indtryk og information vi alle konstant bombaderes med, hvilket yderligere bidrager til at en almindelig hverdag kan føre til overvældelse og udmattelse, og medfører ubehagelige og vanskelige følelsesmæssige reaktioner.
Dagligdagens udfordringer kan også bidrage til oplevelse af overvældelse. Personer med autisme kan kan have svært ved mange aktiviteter eller opgaver som vi andre tager for givet. Det kunne feks være at forstå eller at følge instruktioner, strukturere en aktivitet eller overskue sin egen hverdag og de forandringer der opstår i den. Automatiske rutiner som feks at klæde sig på om morgenen, at smørre en mad eller planlægge simple aktiviterter, kan kræve en mere bevidst mental indsats for børn og unge med autisme end for andre. Det betyder, at mange børn og unge med autisme bliver nødt til at bruge meget af deres mentale overskud og energi, til blot at få dagen til at hænge sammen, og risikere måske at skulle bruge flere ressourcer end de har til rådighed.
Børn og unge med autisme kan som led i deres neurologiske sammensætning, have svært ved at regulere og forstå deres følelsesliv, og når de bliver overvældede, kan det føre til reaktioner, som kan virke uforståelige for omverdenen. Den afledte adfærd kan være alt fra at græde, skrige eller reagere voldsomt udad eller inad – både verbalt og fysisk, til at blive lukkede eller passive. Nogen kalder disse reaktioner på overvældelse for “sammensmeltninger”. Fælles for mange børn og unge med autisme, er årsagen til disse reaktioner at de føler sig stressede, overvældede eller uforståede, og at det kan være svært for dem at udtrykke, hvad der er galt på en måde, som andre kan forstå. Det kan bidrage til at omverdenen henvender sig til dem mere flere krav, feks om at de skal forklare hvad der sker, hvad de føler og tænker, eller lytte til opdragende kommentare eller irrettesættelser fra velmenende forældre, lærere eller pædagoger. Det kan komme til at belaste deres allerede overvældede nervesystem yderligere, og forstærke adfærden og reaktionerne, hvorved der opstår en selvforstærkende mekanisme.
Hvordan får man en diagnose?
Hvis der opstår mistanke om, at ens barn har vanskeligheder, er der flere samarbejdspartnere, der kan inddrages i processen. Det kan fx dreje sig om barnets børnehave eller skole samt kommunens pædagogiske psykologiske rådgivning (PPR) og sagsbehandler. Sammen drøftes, hvordan ens barn bedst kan støttes i hverdagen i forhold til udfordringerne. Hvis der fortsat er mistanke om, at ens barn har en autismespektrumforstyrrelse, kan han eller hun blive henvist til undersøgelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling.
Undersøgelsen foregår i samarbejde med forældre og barnet selv. Der vil ofte også være et samarbejde med barnets pædagoger eller lærere. Undersøgelsen vil som regel foregå ambulant uden indlæggelse, men i nogle tilfælde kan en kortvarig indlæggelse være nødvendig. Det er et tværfagligt team, der foretager undersøgelsen, bestående af børne- og ungdomspsykiatere, psykologer, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere.
En undersøgelse for autismespektrumforstyrrelser kan fx bestå af interviews, observation og psykologiske tests. Der vurderes også, om der er mistanke om andre psykiatriske vanskeligheder, der kan være relevante for udredning. Det kan fx være ADHD eller angstlidelser. Vurderinger, der er lavet før henvisningen, tages med i den samlede vurdering.
Når undersøgelsen er færdig, vil der blive taget en beslutning om, hvorvidt ens barn opfylder kriterierne for en autismespektrumforstyrrelse. Hvis diagnosen stilles, vil der blive lavet en beskrivelse af de behov barnet eller den unge har, baseret på diagnosen og de oplysninger som er kommet frem under udredning. Hvis der er yderligere relevant tiltag at foretag i Børne- og ungdomspsykiatrien, tilbydes disse.
Efter udredningen vil forældre sammen med kommune og skole bruge beskrivelsen af barnets behov til at finde eventuelle undervisningstilbud og støttetiltag som passer til barnet, og derved sikre den videre trivsel.
I praksis kan der være mange udfordringer på vejen til en diagnose, og mange kan opleve at det er en meget lang process, som ikke nødvendigvis altid ender med den hjælp som man ønskede, eller som man tænkte var nødvendig. Det er ikke usædvanligt, at der fortsat kan være vanskeligheder efter en diagnose, og for nogen kan der opstå forandringer som gør at man må revurdere diagnosen på et senere tidspunkt, såfremt tilstanden udvikler sig eller de iværksatte tiltag ikke har haft den ønskede effekt. For de fleste vil der efter en diagnose være en længere fase, hvor man skal tilegne sig ny viden og strategier. Stresspåvirkning aftager over lang tid, hvorfor det er nødvendigt at have en tålmodig tilgang, når man skal vurdere effekten af en given indsats eller behandling.
I de flestes tilfælde, er det mit indtryk at diagnosticering og iværksættelse af støttetiltag har en positiv indvirken på hele familiens trivsel. Hvis man har en mistanke om at ens barn kunne have autisme, er det derfor væsentligt at undersøge det nærmere, til trods for at rejsen kan være lang.
Hvordan behandler man autisme?
Når man som forældre står over for at skulle hjælpe sit barn med autisme, kan det være en udfordrende opgave. Det er vigtigt at huske på, at autismespektrumsforstyrrelser er noget, som ens barn vil leve med hele livet, og at behandlingen derfor skal tilpasses barnets forudsætninger. Behandlingen har fokus på støtte til trivsel, indlæring og udvikling, og der anvendes behandlingsmetoder såsom struktureret pædagogik, visuel støtte og kompenserende kommunikationsmetoder.
Behandlingen foregår oftest i barnets nærmiljø, og ved mindre børn er der primært fokus på forældre og professionelle omkring barnet. Her kan man blive oplært i at bruge forskellige behandlingsmetoder, og der tilbydes også ofte psykoedukation, som er undervisning i psykiske lidelser og udviklingsforstyrrelser. Formålet med psykoedukation er at give forældre en viden og forståelse for autismespektrumforstyrrelse.
Støtte og vejledning bliver som regel varetaget af kommunen og skolen/behandlingstilbud, og man kan sommetider få hjælp fra en familievejleder eller specialpædagog. Desuden kan man via sin socialrådgiver i kommunen ansøge om særlig støtte, fx kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, kurser eller aflastning. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at autismespektrumforstyrrelser ikke kan behandles med medicin. Dog kan medicin være nødvendig til behandling af ledsagende sygdomme, og opstart af medicinsk behandling skal ske hos en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri eller i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling.
At hjælpe personer med autisme kræver derfor en tværfaglig indsats og samarbejde mellem forskellige professionelle og forældre. Det er vigtigt at have en forståelse for barnets individuelle behov og tilpasse behandlingen derefter. Samtidig kan man som forældre også få hjælp og støtte, så man selv er bedre rustet til at håndtere hverdagens udfordringer. Selvom autismespektrumsforstyrrelser er noget, man lever med hele livet, er det stadig muligt at give håb for fremtiden ved at fokusere på barnets styrker og muligheder og tilpasse støtten derefter.
Fremtidsudsigter for personer med autisme
Fremtidsudsigterne for personer med autisme afhænger af en række faktorer, såsom sværhedsgraden af deres symptomer, tidspunktet for diagnosen og tilgængeligheden af passende behandlingsmuligheder. Generelt kan man sige, at med tidlig diagnose og intervention, kan personer med autisme have en positiv fremtid med muligheder for at trives og leve et godt liv.
En af de største udfordringer for personer med autisme kan være deres muligheder på arbejdsmarkedet. Nogle mennesker med autisme kan have svært ved at håndtere de sociale interaktioner, der kræves på en typisk arbejdsplads. Men med den rette støtte og forståelse fra arbejdsgivere og kolleger, kan personer med autisme opnå succes på arbejdspladsen.
Der findes en række initiativer og programmer designet til at støtte personer med autisme i at finde og beholde job. Nogle af disse programmer fokuserer på at træne sociale færdigheder og kommunikation, mens andre hjælper med at matche personer med autisme med job, der passer til deres interesser og styrker. Der er også nogle arbejdsgivere, der er særligt dedikerede til at ansætte personer med autisme og har skabt arbejdsmiljøer, der er mere autismevenlige.
Udover arbejdsmarkedet kan personer med autisme også have succes på andre områder i livet. Deres interesser og styrker kan være forskellige fra neurotypiske mennesker, og med den rette støtte kan de udfolde sig på deres egne præmisser. Autismevenlige fællesskaber og organisationer kan også give mulighed for socialt samvær og deltagelse i aktiviteter.
Det er vigtigt at huske, at hver person med autisme er unik, og deres fremtidsudsigter vil afhænge af deres individuelle behov og støtten omkring dem. Forældre og pårørende kan spille en vigtig rolle i at skabe muligheder og støtte for personer med autisme til at opnå deres fulde potentiale.
Samlet set er fremtidsudsigterne for personer med autisme blevet forbedret betydeligt i de seneste år med øget opmærksomhed på autisme og udviklingen af passende behandlingsmuligheder og støttesystemer. Med den rette støtte og forståelse kan personer med autisme opnå en positiv fremtid med muligheder for at trives og leve et godt liv.