Hvad er ADHD?
ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Det er en neuropsykiatrisk lidelse, der påvirker børn og unges evne til at regulere deres opmærksomhed, og impulskontrol, og nogen kan have tilbøjelighed til hyperaktivitet. ADHD påvirker ikke kun den måde, børn og unge tænker og handler på, men også hvordan de oplever verden omkring dem.
Børn og unge med ADHD kan have svært ved at koncentrere sig, selv når de virkelig prøver. De kan blive distraheret af selv små ting, og ofte er de ude af stand til at afslutte opgaver, som kræver vedvarende opmærksomhed. Som følge heraf kan de have vanskeligheder med at klare sig godt i skolen og have problemer med at huske information, som de har lært. Der kan også være en tendens til at de oplever meget negativ opmærksomhed fra voksne omkring dem, fordi de bliver set som “dovne”, “umodne” eller “uopdragne”.
Udover problemer med opmærksomhed og koncentration, kan børn og unge med ADHD også have vanskeligheder med at regulere deres følelser. De kan være mere følsomme over for følelsesmæssige stimuli og reagere på en mere intens måde end andre børn. De kan også have svært ved at kontrollere deres reaktioner på disse stimuli, hvilket kan føre til mere impulsive handlinger eller udbrud, som kan forekomme voldsomme på deres omgivelser.
Deres medfødte vanskeligheder kan også give sociale udfordringer, og gøre det svært at forholde sig til den strøm af information de oplever i deres hverdag i form af tale, sociale cues og øvrig støj fra omgivelserne. Det kan være svært at følge med i en leg, eller de kan komme til at overse vigtige signaler fra andre, som kan resultere i at andre kan blive vrede eller kede af det, uden at barnet eller den unge forstår hvorfor, og uden at det var med vilje. Det kan gøre det vanskeligt at etablere eller opretholde meningsfulde relationer med både jævnaldrende og voksne, og det kan være udmattende bare at befinde sig i sociale situationer eller aktiviteter. Det kan på sigt føre til følelser af nederlag, ensomhed og isolation, og kan også påvirke deres selvværd og selvtillid. Det kan føre til en negativ spiral, som kan være svær at bryde uden væsentligt intervention.
ADHD er ikke en sygdom eller et personlighedstræk, men en fundamental forandring i hjernens funktioner, som variere fra gennemsnittet. Det er vigtigt at forstå, at ADHD ikke skyldes dårlig opdragelse eller manglende disciplin, og at det ikke er en bevidst adfærd hos børn og unge. Det er en udfordring for dem at regulere deres adfærd, og derfor har de brug for støtte og hjælp til at lære at håndtere deres unikke måde at forholde sig til verden på. Mange børn med ADHD har en unik tænkning og udtryksform som, under de rette betingelser, kan bidrage positivt til både deres eget liv, og deres omgivelser.
Hvis man har bekymring for et barn eller en ung, som man mistænker kunne have ADHD, er første skridt en anerkendelse af barnet eller den unges udfordringer, og at identificere af deres unikke behov for støtte og hjælp.
Henvisning, diagnose og behandlingsmuligheder
Når der opstår mistanke om, at ens barn kan have ADHD, kan der være flere samarbejdspartnere, der kan inddrages i processen. Blandt disse samarbejdspartnere kan fx være barnets børnehave eller skole samt kommunens pædagogiske psykologiske rådgivning (PPR) og sagsbehandler. Det er vigtigt at tage mistanken seriøst og samarbejde omkring at finde den bedste løsning for barnet.
Hvis mistanken fortsat er til stede, kan barnet blive henvist til undersøgelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. En undersøgelse for ADHD vil typisk foregå ambulant, uden indlæggelse, men der kan i visse tilfælde være behov for en kortvarig indlæggelse. Det er et tværfagligt team, der vil foretage undersøgelsen, og det vil bestå af børne- og ungdomspsykiatere, psykologer, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere.
En undersøgelse for ADHD kan omfatte interviews, observation og psykologiske tests. Der vil også blive vurderet, om der er mistanke om andre psykiatriske vanskeligheder, der kan være relevante for udredning. Det kan fx være autisme eller angstlidelser. Alle relevante vurderinger, der er lavet før henvisningen, vil blive taget med i den samlede vurdering.
Når undersøgelsen er færdig, vil der blive taget en beslutning om, hvorvidt ens barn opfylder kriterierne for ADHD. Hvis diagnosen stilles, vil der blive lavet en beskrivelse af de behov, som barnet eller den unge har, baseret på diagnosen og de oplysninger, som er kommet frem under udredningen. Hvis der er yderligere relevant tiltag at foretage i Børne- og Ungdomspsykiatrien, som fx medicinsk behandling, vil disse blive tilbudt.
Efter udredningen vil forældre sammen med kommune og skole bruge beskrivelsen af barnets behov til at foranstalte diverse tilbud og støttetiltag, som passer til barnet, og derved sikre den videre trivsel.
Behandlingsprincipper
Behandlingen af ADHD består ofte af en kombination af medicin og psykosocial behandling. Medicin kan hjælpe med at reducere kernesymptomerne som hyperaktivitet, impulsivitet og koncentrationsproblemer. Psykosocial behandling kan hjælpe med at forbedre barnets eller den unges funktionsniveau og livskvalitet. Den medicinske behandling understøtter mulighederne for at indføre og træne de andre elementer af behandlingen, og bør derfor ikke stå alene. Læs mere om medicinsk behandling længere nede.
Kort om medicin
Nogle børn og unge har også brug for medicinsk behandling ud over psykosocial behandling. Medicinen mod ADHD virker ved at øge aktiviteten i de dele af hjernen, der styrer opmærksomhed og impulskontrol. Det kan gøre det lettere for barnet eller den unge at fokusere på det væsentlige, lære nyt stof, føle sig mere selvsikker og have bedre relationer til andre. Medicinen kan også dæmpe hyperaktivitet og impulsivitet hos nogle børn og unge. Medicinen mod ADHD kan ikke helbrede lidelsen eller fjerne alle symptomerne, men i stedet understøtte effekten af den øvrige behandling. Derfor er det vigtigt at kombinere medicinsk behandling med psykosocial behandling for at opnå det bedste resultat.
Medicinen mod ADHD skal kun gives til de børn og unge, der har tydelige gener på grund af deres lidelse, og som ikke får nok effekt af psykosocial behandling alene. Medicinen skal ordineres af en speciallæge i psykiatri eller børne- og ungdomspsykiatri og skal som udgangspunkt tages hver dag efter lægens anvisning. Nogle gange kan man holde pause fra medicinen i weekender eller ferier, hvis man ønsker kun at have effekt på visse tidspunkter, eller for at reducere oplevelsen af bivirkninger. Det skal dog altid aftales med lægen først.
Som al anden medicin kan medicin mod ADHD give bivirkninger hos nogle børn og unge. Mange bivirkninger er dog milde og forbigående og forsvinder efter en periode med medicinen, men kan også være så udtalte at man må stoppe medicinen. De mest almindelige bivirkninger er nedsat appetit, søvnvanskeligheder, hovedpine, mavesmerter, svimmelhed og let øget blodtryk og puls. Nogle børn bliver irritable eller får et øget aktivitetsniveau, når virkningen af medicinen fortager sig ved slutningen af dagen eller hen ad aftenen. I forbindelse med opstart og kontrol af behandlingen vil der blive foretaget screening for bivirkninger, og evt suppleret med laboratorieundersøgelser som blodprøver og EKG.
Typer af medicin
Der findes forskellige typer af medicin til ADHD. Den mest almindelige er centralstimulerende medicin, som øger aktiviteten og vågenheden i hjernen. Det kan hjælpe med at forbedre koncentrationsevnen og mindske hyperaktiviteten og impulsiviteten.
- Centralstimulerende medicin omfatter methylphenidat (f.eks. Ritalin®, Concerta® eller Medikinet®), lisdexamfetamin (Elvanse®) og dexamfetamin (Attentin®). Disse midler virker hurtigt, men har også en kort virkningstid. Derfor skal de tages flere gange om dagen eller som depotpræparater, der frigiver medicinen over længere tid.
En anden type medicin til ADHD er ikke-centralstimulerende medicin, som påvirker andre signalstoffer i hjernen end centralstimulerende medicin. Det kan være et alternativ for dem, der ikke tåler eller responderer på centralstimulerende medicin.
- Ikke-centralstimulerende medicin omfatter atomoxetin (Strattera®) og guanfacin (Intuniv®). Disse midler virker langsommere end centralstimulerende medicin, men har også en længere virkningstid. Derfor skal de kun tages én gang om dagen.
Medicinsk behandling til børn og unge med ADHD kan gøre en stor forskel for deres livskvalitet og udvikling. Det er dog vigtigt at huske på, at det ikke er en mirakelkur eller en løsning på alle problemerne. Medicinen skal ses som et redskab til at hjælpe barnet eller den unge med at udnytte sine ressourcer bedre og håndtere sine vanskeligheder lettere.
Fremtidsudsigter
- Hvad er ADHD? Hvordan er det at have ADHD?
- Beskrivelse af ADHD som en neuropsykiatrisk lidelse, der påvirker opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet
- Forklaring på hvordan børn og unge med ADHD kan opleve verden anderledes end andre børn, herunder vanskeligheder med koncentration, følelsesmæssig regulering og social interaktion
- ADHD: Symptomer, diagnose og behandlingsmuligheder
- Gennemgang af de mest almindelige symptomer på ADHD, herunder uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet
- Forklaring på hvordan en diagnose stilles og de forskellige behandlingsmuligheder, herunder medicin, terapi og livsstilsændringer
- Udfordringer i dagligdagen: Skole, hjemmet og det sociale
- Beskrivelse af de udfordringer, børn og unge med ADHD kan opleve i hverdagen, herunder vanskeligheder med at følge regler og rutiner, organisere sig selv og håndtere frustrationer
- Råd til hvordan forældre kan hjælpe deres børn med at tackle disse udfordringer, herunder at etablere en rutine, bryde opgaver ned i mindre dele og tilbyde støtte og positiv feedback
- Strategier, værktøjer og pædagogik
- Gennemgang af pædagogiske strategier og værktøjer, som kan hjælpe børn og unge med ADHD, herunder struktureret undervisning, visuelle hjælpemidler og belønningssystemer
- Råd til forældre om hvordan de kan bruge disse strategier og værktøjer i hverdagen for at støtte deres børn
- Om medicin, terapi og andre behandlingsstrategier
- Dybere indsigt i de forskellige behandlingsmuligheder, herunder medicin og terapi
- Råd til forældre om hvordan de kan beslutte, hvilken behandlingsform der er bedst for deres barn
- Fremtiden og prognose for børn og unge med ADHD
- Beskrivelse af prognosen for børn og unge med ADHD og hvordan fremtiden kan se ud for dem
- Råd til forældre om hvordan de kan hjælpe deres børn med at trives og nå deres fulde potentiale, herunder at have realistiske forventninger og tilbyde støtte og opmuntring.